149,00 kr.
På lager
Hen imod 300 allierede fly lykkedes det besættelsesmagten at skyde ned over Danmark fra 1940 til 1945, og næsten 1200 allierede besætningsmedlemmer ligger begravet på landets kirkegårde. I denne bog har kammerherre, oberst Helge William Gram beskrevet de mest dramatiske begivenheder under de allieredes overflyvninger, nedkastninger og angreb på mål i Danmark. Samtidig belyser han hjælpen til nedskudte allierede flyvere, og hvordan det dansk-allierede samarbejde om våbennedkastninger til Modstandsbevægelsen voksede frem gennem de to sidste år af Besættelsen.
I bogen fremhæves de mindesmærker, som den danske befolkning og Modstandsbevægelsen har sat for de allierede våbenfæller. Der finder fortsat et identifikationsarbejde sted, som udføres i samarbejde med Commenwealth War Graves Commission. Dette arbejde er beskrevet i årsskriftets sidste kapitel – et arbejde, der aldrig slutter.
© 2025 frihedsmuseetsforlag.dk – Designet af Auxo.dk