Rejsende i sabotage – Den jyske Rejsegruppe 1940-45

149,00 kr.

På lager

-
+

Peter Birkelund har skrevet bøger og artikler vedrørende Besættelsen, bl.a. ph.d.-afhandlingen ”De loyale oprørere” fra 2000 og 2-binds værket ”Holger Danske” fra 2008.

Undervejs i afdækningen af Holger Danskes aktioner kom han på sporet af en Rejsegruppe, som en efterkrigskonstruktion fejlagtigt har kædet sammen med Holger Danske. Årsagen hertil var, at Rejsegruppens overordnede leder, Jens Lillelund, tidligere havde været med i Holger Danske. Peter Birkelund undlod derfor at medtage en beskrivelse af Rejsegruppen i 2-binds værket om Holger Danske og har sammen med Frihedsmuseets Venners Forlag udgivet “Rejsende i sabotage” om den jyske Rejsegruppes aktioner i 1944-45.

Tyskerne havde under Besættelsen optrævlet sabotagegrupper i flere af de jyske byer. En sabotør blev nemt afsløret og genkendt, hvis han blev boende i byen, hvor han udøvede sin sabotørvirksomhed.

Englænderne ønskede mere sabotage, dels for at hindre den danske industris hjælp til den tyske krigsmagt, og dels fordi de ønskede mere sabotage, der kunne binde flere tyske tropper i Danmark. Der opstod derfor den idé, at man ville oprette en gruppe, der kunne rejse rundt i Jylland og udføre fabrikssabotage.

Til dette formål sendte englænderne i august 1944 den erfarne organisator og sabotør, Jens Lillelund, til Aarhus. Han samlede her en gruppe, der i de følgende måneder udførte flere sabotager i Midtjylland.

Peter Birkelund skriver her levende om Rejsegruppen og deres aktioner, og for første gang får vi nu gruppens samlede historie.

Relaterede produkter

Skudt ned over Danmark

149,00 kr.

Min rejse tilbage

199,00 kr.

Hitlers Fahnenflüchtige (Tysk)

149,00 kr.

Andy – Portrait of the Dane, Major Anders Lassen (Engelsk)

30,00 kr.

Forhandler

Bestil her