149,00 kr.
På lager
Som 19-årig bliver Chr. Algreen-Petersen hjemsendt fra den danske hær ved dennes opløsning i dagene omkring den 29. august 1943. I sin beretning beskriver han tyskernes brutale overfald og den efterfølgende ildkamp, der gik forud for interneringen af de danske soldater. Helle Algreen-Petersens familie var på dette tidspunkt allerede engageret i illegalt arbejde i forbindelse med flygtningetransporterne, og hjemmet i Valby måtte midlertidigt opløses, efterhånden som Gestapo ved gentagne razziaer får færten af familiens aktiviteter.
Den unge Christian bliver optaget i Robert Jensens – Toms – gruppe og oplever dramatiske episoder i forbindelse med overførsel af jødiske flygtninge og modstandsfolk til Sverige fra forskellige steder på Stevns og i Nordsjælland.
© 2025 frihedsmuseetsforlag.dk – Designet af Auxo.dk